Vill du bli en nordisk språkpilot och träffa nordiska kollegor på Hanaholmen?
Läs mer nedan och anmäl ditt intresse till Lis Madsen senast den 1 oktober. Kursen är gratis men deltagarna bekostar själva sina resor.
Kursus for grundskolelærere i Norden – Så er der igen mulighed for at blive uddannet sprogpilot.
En sprogpilot har deltaget i 5 dages didaktisk kursus i undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur i grundskolen. Kurset er målrettet nordiske grundskolelærere, der underviser i dansk, norsk, svensk eller i et nordisk sprog som nabosprog/fremmedsprog (fx dansk i Island eller Grønland eller svensk i Finland).
Kurset afholdes på Hanaholmen, d. 11.-15. november 2026
Det er gratis at deltage, men du skal selv betale transporten. Kurset får støtte af Nordisk Ministerråd.
Hvis du er interesseret, så send en mail til projektleder Lis Madsen, lmad@kp.dk, hvor du informerer om navn, ansættelsessted, hvilke klassetrin du underviser på og i hvilke fag.
Ansøgningsfrist 15. september 2026. Ansøgere får løbende besked om optagelse på kurset af hensyn til planlægning af rejse og frihed fra job. Der afsættes forlods et antal pladser til de forskellige lande for at sikre en bred sammensætning.
Nordiske Sprogpiloter blev etableret i 2007 mhp. at understøtte undervisning i nordiske sprog og nordiske kulturforhold. Baggrunden var bl.a. en række undersøgelser, der viste, at det ikke står så godt til med børn og unges sprogforståelse på nabosprog. Kurset giver deltagerne indblik i nordiske sprog og kulturforhold og i nabosprogsdidaktik og er løbende blevet udviklet (bl.a. med afsæt i evalueringer og fagområdets udvikling). Der arbejdes på kurset med udvikling af undervisningsoplæg til undervisning i nabosprog i grundskolen, flere af underviserne er tidligere sprogpiloter. Kursussproget er ”skandinavisk” og der arbejdes i tværnationale grupper på kurset for at give deltagerne et ”sprogbad” og understøtte netværksdannelse.
